
Start til spejder
Spejder er oplevelser og meningsfulde fællesskaber i naturen
Foto: Ole Thye Gram
Kom og vær med
Bliv spejder hos Thyregod Spejderne
Har du lyst til at prøve noget nyt? Vil du være ude i naturen, lave bål, tage på ture og opleve fede aktiviteter? Så er spejder måske lige noget for dig.
Hos Thyregod Spejderne er der plads til alle, uanset om du har prøvet spejder før eller er helt ny. Du behøver ikke kunne noget på forhånd. Det vigtigste er at du har lyst til at være med.
Hvad laver man til spejder?
Spejder handler om oplevelser, fællesskab og det at lære ved at prøve selv. Vi er meget ude i naturen og laver aktiviteter, hvor alle kan være med.
Som spejder kan du blandt andet komme til at:
– Tænde bål og lave mad i det fri
– Bygge med rafter og reb
– Lære at bruge kort og kompas
– Tage på ture og lejre
– Lege, samarbejde og løse opgaver sammen
– Udfordre dig selv og prøve nye ting
Der er altid plads til både sjov, grin og gode oplevelser.
Spejder for alle aldre
Vi har spejdere i alle aldre, så du bliver en del af en gruppe med andre på din egen alder:
Bæver – 0.–1. klasse
Ulve – 2.–4. klasse
Spejder (trop) – 5.–8. klasse
Senior – 9. klasse – 17 år
Rover – 17+ år
Det er nemt at starte
Det er nemt at blive spejder hos os. Du møder bare op til et spejdermøde, så står der en leder klar til at tage imod dig.
De første 3 gange er gratis, så du kan finde ud af om spejder er noget for dig.
Du behøver ikke have uniform eller udstyr fra starten. Det eneste du skal er at tage tøj på der passer til vejret, for vi er næsten altid ude.

Indmeldelsesformular
Når du melder dig ind hos Thyregod Spejderne, foregår det gennem KFUM-Spejdernes medlemssystem, Medlemsservice. Her bliver dine oplysninger registreret, og det er også via systemet, at kontingent bliver opkrævet.
Fototilladelse
I forbindelse med indmeldelsen bliver du bedt om at tage stilling til om vi må bruge billeder og video af spejderen. Billederne kan blive brugt på vores hjemmeside, sociale medier eller i andet materiale der fortæller om spejderlivet.
Helbredsoplysninger
Der er mulighed for at angive hvis der er særlige hensyn vi skal være opmærksomme på. Det kan for eksempel være allergier eller andre forhold som er vigtige i forbindelse med aktiviteter og ture. Oplysningerne behandles fortroligt og bruges kun hvor det er relevant.
Betaler
Ved indmeldelse skal der angives en betaler da kontingent opkræves gennem Medlemsservice. Betalingen foregår med betalingskort, som nemt kan tilknyttes i systemet.
Dansk Ungdoms Fællesråd
De oplysninger der registreres ved indmeldelse bruges også til at dokumentere medlemstal i forhold til Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Det er med til at sikre støtte til spejderarbejdet i Danmark.
Spørgsmål til indmeldelse og medlemsskab i øvrigt kan stilles til [Mathias_kjaer@live.dk].