Spejderåret 2026 er i gang
17. januar 2026 · Nyheder · Skrevet af Mp
Spejderåret 2026 er startet på allerbedste vis og der har allerede været masser af liv og aktiviteter. Året blev skudt i gang med den traditionsrige nytårsparade søndag som blev en rigtig god og hyggelig dag. Dagen startede med en gudstjeneste hvor vi deltog og stod med vores faner. Efter gudstjenesten fortsatte dagen i spejderhuset hvor der blev hygget med kaffe og kage.
Efter nytårsparaden er de ugentlige spejdermøder også kommet rigtig godt i gang igen. Der har allerede været gang i mange forskellige aktiviteter
Bæver
Bæverne kastede sig ud i et hyggeligt og kreativt møde hvor der blev lavet snobrød, dog i en lidt anderledes udgave, nemlig i trylledej.
Ulvene
Ulvene havde fokus på madlavning og da de lavede kartoffel / porresuppe på trangia. De var delt i 2 hold og skulle have skraldet kartoflerne og skåret dem ud i mindre stykker og have skåret porren i skiver. Baconen skulle steges af og det hele skulle samles og koges sammen til en lækker suppe.
Troppen
I troppen blev der eksperimenteret med at lavede flødeis ved hjælp af sne og salt. Der skulle piskes i en del tid før fløden blev kold nok til at samles til en is. Det lykkes for nogle og andre gik det ikke helt som det var planlagt.
Senior
Seniorerne startede året lidt blødere op med en hyggelig spilleaften. Seniorerne var også allerede i spejderhuset fordi der er kollektiv uge og derfor var det ikke lige en masse spejder som træk.
Kollektiv uge
Roverne og seniorerne har valgt at holde kollektiv i denne uge. Det betyder at spejderhuset summer af aktivitet også uden for de normale mødetider. Her bliver der lavet mad, spillet, snakket og hygget når alle er hjemme fra dages gøremål.
Alt i alt må man sige, at 2026 er startet rigtig godt ud. Vi ser frem til en masse spejder det næste halve år, det bliver et godt halvt år vi går i møde med mange spændene ting på programmet, så som gruppetur, spejdernes lejr til sommer og meget mere.





